Døre & Vinduer i Middelfart, Fredericia og Odense

Vi fremstiller egne døre og vinduer efter mål og typisk i fyrretræ, mahogni eller egetræ.

Døre og vinduer er en stor del af et hus eller en bygnings samlede udtryk, og det er vigtigt, at begge dele komplementerer husets murværk, stilart og øvrige detaljer.

EFTER DINE ØNSKER OG BEHOV

Vi rådgiver gerne om det rette valg til dit hjem, kontor eller institution. Hvad enten du gerne vil have loft til kip, sprosse- eller dannebrogsvinduer, er vi leveringsdygtige.

Vi fremstiller døre og vinduer på eget værksted i Ejby nær Fredericia og kan derfor opfylde dine specifikke ønsker og behov.

Vi har ligeledes stor erfaring med døre og vinduer til gamle, bevaringsværdige eller fredede bygninger, hvor de skal være nøjagtige kopier.

LEVERING, MONTERING OG MALING AF DØRE OG VINDUER

Alle vores døre og vinduer er CE-godkendte. Vi leverer vinduer både som termoruder med 2- og 3-lags energiglas og selvfølgelig også gammeldags vinduer med koblede rammer, hvis du ønsker det.

Vi leverer og monterer naturligvis og tilbyder ligeledes sprøjtelakering med oliemaling, hvis du har særlige ønsker til farver.

Vi har løbende opgaver med at fremstille vinduer og døre til virksomheder i og omkring Fredericia, Middelfart og Odense, men vi dækker som udgangspunkt også hele Fyn og Trekantområdet. Har du spørgsmål til, om vi kan fremstille lige præcis den dør eller det vindue, som du har brug for? – Så er du mere end velkommen til at kontakte os enten på tlf. 64 46 17 12 eller ved at benytte vores kontaktformular.